Hvis man udelader freestyle (fristil) uden regler, så kan man opdele seriøs skisport i to overordnede kategorier nemlig skiløb efter de nordiske discipliner samt efter de alpine discipliner. Derudover findes der naturligvis også andre former for sjov i sneen end at stå på ski som for eksempel snowboarding, bobcat, kælk, kanekørsel, skiskydning osv. I det følgende beskrives forskellene mellem disse to typer skiløb, og de nordiske discipliner står primært for langrend og skihop, mens de alpine discipliner primært står for slalom.
De nordiske discipliner for skiløb
De nordiske discipliner omfatter disse underordnede kategorier:
- Langrend.
- Skihop.
- Nordisk kombination.
Som navnet antyder, så praktiseres disse discipliner især i de nordiske lande og især i Norge, og nordisk kombination er blot en blanding af langrend og skihop. Ved langrend går det ud på at tilbagelægge en distance hurtigere end sine modstandere, og man må forvente (i modsætning til de alpine discipliner) at skulle løbe både op, ned og ligeud.
Langrend betragtes som en af de af de mest komplette idrætsgrene, da man her nemlig træner alle de store muskelgrupper i hele kroppen, mens der også stilles strenge krav til personens balance og koordinationsevne. Ved skihop skal skiløberne stå på ski ned ad en bakke med en rampe, hvorefter man skal udføre et hop, og point tildeles dels ud fra længden på hoppet mens også på baggrund af stilen.
De alpine discipliner for skiløb
De alpine discipliner omfatter: disse underordnede kategorier:
- Styrtløb.
- Super-G.
- Storslalom.
- Slalom.
- Alpin kombination.
Baggrunden for denne type skisport er opstået engang i Alperne, og her går det især ud på at få fart på samt ved god til at lave slalom. De øvrige kategorier er blot blandingsformer for de to typer styrtløb og slalom. Ved alpint skiløb er hele støvlen og dermed foden fastspændt til skien i modsætning til nordisk skiløb, hvor hælen kan vippe på skien. Ved alpin skisport starter man også højere oppe på bjerget, idet turen kun går stejlt nedad.
Pisten er afmærket med porte og forhindringer, som løberne skal forcere på den hurtigste tid. Heldigvis er portene markeret med flag og med en rimeligt bred afstand mellem disse, da hastigheden er virkelig høj ved styrtløb, mens der ved slalom er kortere mellem markeringerne, men til gengæld står de normalt i et kraftigt siksak mønster. Hvis man ikke rammer gennem portene bliver man normalt diskvalificeret, så dette er altså meget vigtigt.